Youth Center

En ungdomscenter med stor betydning
Gå til opgaverne

MØDET MED de unge 

På deres sidste dag i Rwanda besøgte Rasmus og Sofie ét af de 30 ungdomscentre, der findes i Rwanda. Der ligger et center i hver af de 30 distrikter, som landet er inddelt i. Centeret, de besøgte, hedder Kimisagara Youth Center, og det ligger i hovedstaden.

Her blev de mødt af en stor gruppe frivillige, der stod klar til at tage imod gæsterne fra Danmark og dele ud af deres erfaringer. På centeret arbejder de især med oplysning om HIV/AIDS for at sikre, at de unge i området ikke smittes med sygdommen.

En frivillig indsats for livet

Kimisagara Youth Center har til formål at gøre livet nemmere og bedre for unge mellem 16 og 30 år. Et særligt fokus er der på alle dem, der ikke går i skole, og i skoleferierne kan alle komme og bruge centret på samme måde som en ungdoms- eller fritidsklub i Danmark.

Et ungdomscenter tilbyder en række forskellige tilbud. Sofie talte primært med frivillige, der arbejdede indenfor sundhed og havde fokus på at udbrede kendskabet til HIV/AIDS.

Men der er også tilbud, hvor de unge kan få træning i at søge job, arbejde med IT, innovation og entreprenørskab eller blive bedre til sprog.

Der er ca. 400 unge, der besøger Kimisagara Youth Center hver dag.

Sundhedsprogrammet som Sofie besøgte, tilbyder HIV-test og rådgivning dagligt. Men på centeret kan man også få seksualvejledning og rådgivning om misbrug af stoffer og alkohol.

De unge frivillige laver massivt opsøgende arbejde, hvor de tager ud og møder særligt udsatte unge i deres lokalområder og opfordrer dem til at blive en del af ungdomscenteret.

Ungdomscenteret er tilknyttet et sundhedscenter, der tager over, hvis de unge har brug for yderligere hjælp eller rådgivning.

fritid og frihed

De frivillige på ungdomscenteret laver mange forskellige aktiviteter på centret hver dag. Man kan danse, løbe på rulleskøjter, spille basketball og fodbold, eller man kan for eksempel spille teater og lave rollespil.

Sofie fik da også mulighed for at prøve en traditionel dans fra Rwanda. 

Udover at give de unge sunde vaner og en masse godt indhold i livet, benytter de frivillige også de mange aktiviteter til at skabe tillid hos nogle særligt udsatte unge. Når de kender de frivillige og er vant til at komme på ungdomscenteret, bliver det lettere også at tage imod tilbuddet om at få taget en HIV-test. De frivillige gør en uvurderlig indsats i forhold til at skabe kontakt til de unge, så de kan modtage den vigtige undervisning, der skal lære dem at passe godt på sig selv og andre.

Et håb for fremtiden

Efter besøget på Kimisagara Youth Center står det endnu en gang klart, at man i Rwanda har et helt særligt forhold til det at gøre en frivillig indsats for at skabe forandringer.

Da Sofie taler med de unge frivillige, bliver hun utroligt imponeret over at høre, hvor længe Jack og Angelique har været en del af sundhedsprojektet på Kimisagara Youth Center.

Mest af alt er hun imponeret over at mærke, at der ligger en tydelig passion bag deres arbejde som frivillige.

Fællesskabet på ungdomscenteret giver et klart billede af en generation, der vil udvikle sig selv og deres land, og som står sammen om at skabe fremskridt.

FN’S VERDENSMÅL

FN’s Verdensmål gælder for alle lande, både rige og fattige. Hensigten med målene er at skabe en fælles kurs for udviklingen af løsningen af de store udfordringer, vi står overfor i dag. Målene skal blandt andet mindske ulighed, afskaffe fattigdom og bekæmpe fødevareusikkerhed, miljøforurening, klimaforandringer. Derudover skal målene sikre, at der kæmpes for adgang til kvalitetsuddannelse for alle, adgang til rent vand og meget andet.

Der er tale om store og vigtige udfordringer, så det er vigtigt, at vi alle hjælper hinanden og kæmper for opfyldelse af målene.

Historien om ungdomscenteret i Kigali taler ind i flere forskellige verdensmål. I arbejdet med opgaverne skal du kende til disse mål:

Mål 3 Sundhed og Trivsel handler om sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.

På Kimisagara Youth Center gør de en stor indsats for at gøre en forskel i forhold til sundhed og trivsel.

På centeret arbejder man både med oplysning, test og undersøgelser, og således gør de unge frivillige en stor forskel.

Mål 4 Kvalitetsuddannelse handler skal sikre, at alle har fri og lige adgang til uddannelse af høj kvalitet.

På Kimisagara Youth Center var det muligt at deltage i kurser og undervisning inden for mange forskellige områder. De unge kan lære sprog, få karrierevejledning, lære omkring IT, træne forskellige sportsgrene og meget andet, der kan styrke deres muligheder for fremtiden.

BØRNEKONVENTIONEN

Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen, som FNs generalforsamling vedtog den 20. november 1989.

Børnekonventionen skal sikre barnet de grundlæggende rettigheder, retten til at udvikle sig, blive beskyttet og have medbestemmelse.

Samfundets ansvar for at sikre, at undervisningen er med til at udvikle barnets personlighed og evner, at den forbereder barnet til et aktivt liv som voksen, fremmer respekten for menneskerettighederne og udvikler respekt for barnets egne kulturelle og nationale værdier.

Artikel 13

Barnets ret til at opnå den højst mulige grad af sundhed og at have adgang til sundhedsydelser og lægehjælp med særlig vægt på forebyggende sundhedspleje.

Artikel 24