Powtoon på Skoletube

Kreative animationer og formidling

Powtoon er et virkelig stærkt online animationsværktøj. I Powtoon spiller billeder, video, lyd og grafik sammen og giver præsentationerne et multimodalt udtryk. Powtoon gør arbejdet med animationer til en leg.

Powtoon rummer et stort bibliotek af ressourcer til arbejdet med den digitale formidling. Sammen med egne medier, giver biblioteket i Powtoon de bedste betingelser for arbejdet med animationerne.

I Powtoon kan der skabes animationsvideoer med mange lækre detaljer, og det hele styres af brugeren på en visuel tidslinje.

Pitch med Powtoon

I arbejdet med pitch, som vi lægger op til i materialet, handler det om at skabe et kreativt rum for formidling. Med anvendelsen af Powtoon og animationer tilføres der nye muligheder til arbejdet.

Med Powtoon kan der skabes et univers, der giver modtageren en god fornemmelse af de tanker og visioner der ligger til grund for arbejdet med projektet.

Til hvert af projekterne i UNGE FORANDRER VERDEN findes en kanal med billeder på Skoletube. Billederne er udgivet under en cc:by licens, og kan frit anvendes i arbejdet med materialet.

Billederne kan let importeres til Powtoon, og blive en del af fortællingen i arbejdet med projekterne. 

Film lavet i Powtoon uploades til Skoletube. Derfra kan de let hentes ind, og blive en del af logbogen eller en anden fortælling lavet i Book Creator, på en hjemmeside eller et af de andre digitale værktøjer.

For vejledninger til arbejdet med Powtoon besøg Skoletubeguide.

Animationer i Powtoon

I eksemplet her er der skabt en animationsfilm om FN’s Verdensmål.

For flere eksempler på mulighederne i Powtoon besøg programmet på Skoletube eller Skoletubeguide.

God fornøjelse med arbejdet.