Radioen der åbnede verden

Lærervejledning
Gå til opgavesiden

Introduktion

Radioen der åbnede verden er et projekt, der tager sit afsæt i Børnekonventionens artikel 17 og Verdensmål 4. Artikel 17 skal sikre, at barnet har adgang til informationer fra et bredt udsnit af såvel nationale som internationale kilder, og Verdensmål 4 handler om kvalitetsuddannelse.

Med udgangspunkt i historien om Isaie, som Rasmus og Sofie besøgte i Rwanda, skal eleverne arbejde med temaet nyheder og betydningen af at have adgang til informationer om, hvad der sker i verden.

I Rwanda er der stor forskel på livet i byerne og i landområderne. I de to film om Isaie vil eleverne kunne se en tydelig forskel på hovedstaden Kigali og den lille landsby med huse bygget af mudder.

I Kigali er der højhuse, butikker med masser af varer på hylderne, toiletter som vi kender dem herhjemme i Danmark, elektricitet i husene, og på gaden møder man børn i nystrøgne skoleuniformer. Gaderne i Kigali er renere end i nogen anden storby. Bøden for at smide skrald på gaden afholder folk fra at gøre det.

I landsbyen, hvor Isaie er vokset op, og hvor hans mor stadig bor, har de ingen elektricitet. De har heller ikke toiletter, men må besørge i et hul i jorden. Husene har ingen vinduer, og gaderne er røde og støvede af jord. Det er tydeligt at se, at der ikke er råd til andet end det mest nødvendige.  

På siden der beskriver projektet, hører eleverne Isaies historie fortalt i videoerne fra Rasmus’ og Sofies besøg hjemme i landsbyen og på Fablab i Kigali. Derudover kan eleverne se to artikler fra Rwanda, samt en video, hvor medierne i Rwanda fortæller Isaies historie.

Isaie savnede adgang til nyheder. Han byggede sin egen radio af kasserede elektronikdele.

Det skulle vise sig, at radioen kom til at åbne en helt ny verden for Isaie. Historien om hans hjemmebyggede radio blev hørt i Kigali, og i løbet af kort tid havde Isaie fået et legat, der sikrede hans fortsatte skolegang i Kigali.

Isaie fik samtidig mulighed for at flytte til Kigali. Her blev han en del af Fablab, hvor han kan arbejde videre på sine projekter og dygtiggøre sig sammen med andre unge og alle de frivillige mentorer, der er en del af Fablab.

Unges adgang og brug af nyheder i Danmark

Historien fra Rwanda sættes ind i en dansk kontekst, hvor eleverne skal arbejde med unges adgang til nyheder i Danmark. En særlig vinkel, der inddrages her, er unges synlighed i mediebilledet.

UNICEF lavede i 2018 en undersøgelse, der viste, at børn og unge kun sjældent optræder i medier. Selv når der er tale om emner, der direkte involverer de unge, er det voksne, der udtaler sig.

Læringsmål

At skabe kobling mellem temaet, FN’s Verdensmål og Børnekonventionen.

At blive opmærksomme på eget valg og forbrug af nyheder.

At udforme nyheder, der taler til jeres målgruppe og inspirerer til, at unge deltager.

Beskrivelse af forløbet

I arbejdet med projektet Radioen der åbnede verden skal eleverne engageres i disse aktiviteter:

Se projektet “Isaie og radioen” fra Rwanda.

Arbejde med refleksionsspørgsmålene til “Isaie og radioen”.

Analysere på jeres valg kilder til at modtage nyheder.

Se, hvordan DR anvender en Chatbot til at fange de unges opmærksomhed.

Lave en kritisk analyse af DRs nyheder via Messenger.

Formidle jeres valg af nyheder.

Aktiviteter

Vi lægger op til, at eleverne undervejs i projektet arbejder i en digital  logbog i Book Creator på Skoletube. Der findes en færdig skabelon, der kan deles med eleverne i Book Creator.

Eleverne kan samarbejde i logbogen og anvende video, lyd, billeder og tekst i bøgerne.

For vejledning til arbejdet med Book Creator se “Digitale værktøjer“

I kan til arbejdet benytte skabelonen UNGE FORANDRER VERDEN.

I logbogen skal eleverne notere deres iagttagelser, refleksioner, idéer, begivenheder, spørgsmål og lignende. Skabelonen guider eleven og sætter et stillads om arbejdet.

Logbogen skal samtidig danne rammen om elevernes arbejde med analysen og understøtte arbejdet med at formidle deres eget valg af nyheder.

I logbogen kan eleverne samle alle deres ressourcer og anvende både video, lyd og tekst.

For mere information om adgang til skoletube se “Lærervejledning“

PROJEKTET OM ISAIE OG RADIOEN

Tekst på elevens side:

Læs projektsiden og se filmene om projektet.

Arbejde i logbogen:

Fortæl om Isaie i logbogen. I kan anvende både video, lyd og billeder.

Refleksionsspørgsmål:

  • Hvad skabte forandringen i Isaies liv?
  • På hvilken måde fik radioen betydning Isaies liv?
  • På hvilken måde tror I, radioen har fået betydning for Isaies venner og familie?
  • Hvilken forandring søger Fablab at skabe for de unge?
  • Hvilken rolle har de frivillige på Fablab?
  • Hvad vil det sige at arbejde frivilligt?
  • Hvilken sammenhæng er der mellem projektet, FN’s Verdensmål og artiklerne fra Børnekonventionen, som I ser på projektsiden?
  • Hvilke udfordringer er der i forhold til at opfylde FN’s Verdensmål og Børnekonventionen, som I ser på projektsiden
  • Hvad er i spil, når ikke alle har adgang til at vide, hvad der sker ude i verden?

    Vejledning:

    I materialet fra Rwanda møder eleverne den 16-årige Isaie, der har bygget sin egen radio. De hører, hvordan et ønske om at vide hvad der sker i verden, fik Isaie til at bygge radioen. De hører også om, hvordan radioen efterfølgende åbnede døren, så han selv kunne komme ud og opleve verden uden for landsbyen.

    Eleverne præsenteres for udvalgte Verdensmål og relevante artikler fra Børnekonventionen.

    Baggrundsmaterialet skal danne udgangspunkt for arbejdet med refleksionsspørgsmålene.

    For yderligere information om FN’s Verdensmål henvises til Verdens Bedste Nyheder

    For yderligere information om Børnekonventionen henvises til UNICEF

    Kilder:

    Artikel om Isaie, The New Time, Rwanda

    Artikel om Isaie, Hope Magasine, Rwanda

    Video om Isaie, udgivet af IGIHE, Rwanda

    (findes oversat på dansk på projektsiden).

    NYHEDER I DANMARK

    Tekst på elevens side:

    Arbejde i logbogen:

    Lav et kapitel, hvor I fortæller om gruppens forbrug af nyheder?
    I kan anvende både video, lyd og billeder. Lad gerne flere former for formidling spille sammen i arbejdet.

    Lad jer inspirere af refleksionsspørgsmålene, men lad dem ikke styre jeres arbejde. I vælger selv, hvor I lægger jeres fokus.

    Refleksionsspørgsmål:

    • Hvor møder I nyheder til dagligt?
    • Hvor ofte ser, læser eller hører I nyheder?
    • Hvem er afsender på de nyheder I møder?
    • Hvordan formidles nyhederne?
    • Hvordan oplever I, at nyhederne er målrettet jeres aldersgruppe?
    • Hvornår oplever I, at nyhederne påvirker jer med deres valg af formidling?
    • Hvordan synes I, fordelingen er mellem positive og negative nyheder?
    • Hvornår oplever I, at børn og unge er repræsenteret i medierne?
    • Hvordan kan adgangen til nyheder bidrage til at opfylde FNs Verdensmål?
    • Hvilke Verdensmål bliver styrket, gennem den viden vi får igennem nyheder?
    • Hvilke Verdensmål er særligt i fokus i medierne?

    Analyse af digitalt artefakt:

    I arbejdet med analysen skal I analysere DR Nyheder på Messenger.

    DR Nyheder på Messenger er et dagligt nyhedsoverblik fra DR Nyheder. Besøg https://m.me/drnyheder og klik på “Kom igang”.

    I arbejdet skal i gennemføre Teknologianalyse, Formålsanalyse, Brugsstudier, Konsekvensvurdering.

    Se processen herunder

    Vejledning:

    Med udgangspunkt i elevernes egen forbrugsmønster skal de arbejde med unges forbrug af medier. De skal i arbejdet gå i dybden med, hvordan medierne har held med at ramme deres målgruppe og gøre dem interesseret i at følge med i nyhedsstrømmen.

    Eleverne skal forholde sig til, i hvilken udstrækning de oplever, det sker, samt komme med deres bud på, hvad der kan forbedres på området.

    Eleverne skal forholde sig til, i hvilken udstrækning de oplever, at vægtningen mellem positive og negative nyheder er, samt komme med deres bud på, hvad der kan forbedres på området.

    Eleverne skal forholde sig til, i hvilken udstrækning de oplever, at børn og unge er synlige nok i medierne, samt komme med deres bud på, hvad der kan forbedres på området.

    Eleverne skal reflektere over, hvilken betydning det har for gennemførslen af FNs Verdensmål, at det er muligt at følge med i, hvad der sker ude i verden. De skal ligeledes reflektere over hvilke Verdensmål, de oplever være særligt i fokus i medierne.

    Efterfølgende skal eleverne lave en analyse af DR’s nyheder på Messenger. Analysen tager sit udgangspunkt i arbejdsmetoderne fra teknologiforståelse. De skal foretage det, der hedder en analyse af et digitalt artefakt. I processen understøttes eleverne af en analysemodel, der skal hjælpe dem igennem analysen.

    ANALYSE AF DIGITALT ARTEFAKT

    Tekst på elevens side:

    Et digitalt artefakt er i daglig tale det, vi kalder en digital løsning. Det betegner en applikation eller et ‘device’, som er lavet med henblik på at opfylde et særligt formål.

    Dermed indeholder et artefakt også en forventning om, hvordan det skal bruges – også kaldet en intentionalitet.

    Når I skal lave en analyse af DR Nyheders chat-nyheder  i Messenger, skal I bruge analyseværktøjet herunder:

    Teknologianalyse

    • Hvad er det digitale artefakt?
    • Udseende: Hvordan ser det ud? (form, farve, materiale m.v)
    • Funktionalitet: Hvad gør det?
    • Brugergrænseflade: Hvad ser brugeren? (knapper, display, lyd, lys)
    • Input-teknologi: Hvordan kan brugeren interagere med det?
    • Output-teknologi: Hvordan reagerer det på input? (lyd, lys, funktion, bevægelse)

    Formålsanalyse

    DR har en særlig intention om, hvordan det digitale artefakt skal anvendes.

    • Hvorfor er det lavet?
    • Hvad skal det hjælpe med?
    • Hvorfor ser artefaktet ud og opfører sig, som det gør?
    • Hvem er målgruppen for det digitale artefakt?
    • Hvad kan brugeren få ud af at bruge det digitale artefakt?

    Brugsstudier

    Selvom DR har en intention om, hvordan det digitale artefakt skal bruges, så sker det, at det bliver anvendt på en anden måde.

    • Hvor og hvordan anvendes det? (skole, virksomhed, privat)
    • Hvad betyder det for din viden?
    • Hvilke kompetencer kræver det at anvende det?
    • Har det ændret på, hvordan du får nyheder?
    • Er der ulemper ved anvendelsen?
    • Hvordan anvender andre brugere det?

    Konsekvensvurdering

    Når du har lavet en teknologivurdering, en formålsanalyse og et brugsstudie, er du klar til at overveje, hvilken konsekvens det digitale artefakt har for din måde at modtage nyheder på.

    • Modtager du nyheder på en anden måde?
    • Er det mere effektivt? Mere omstændigt?
    • Hvilke ændringer får det digitale artefakt på længere sigt?

      Vejledning:

      Teknologianalyse

      Her skal eleverne beskrive det digitale artefakt. Det overordnede spørgsmål, du kan stille, er: Hvad er det?

      Formålsanalyse

      Her skal eleverne forholde sig til producenten, DR Nyheders intention om, at vi skal bruge deres artefakt. Det handler ikke om, hvordan vi faktisk bruger det, men hvordan producenten har forestillet sig, at det passer til dit arbejde. Det overordnede spørgsmål, du kan stille, er: Hvorfor er det lavet?

      Brugsstudier

      Selvom producenten har en intention om, hvordan det digitale artefakt skal bruges, viser det sig ofte, at det bliver anvendt på mange forskellige måder. Eleverne skal forholde sig til, om det er tilfældet i DRs Nyheder på Messenger

      Konsekvensvurdering

      Eleverne skal her overveje, hvilken konsekvens det digitale artefakt har for unges forbrug af nyheder. De skal forholde sig til, om det kan have betydning for en ændret praksis.

      Her kan du se en video der beskriver kompetenceområdet Digital myndiggørelse

      Læs mere om faget teknologiforståelse på tekforsøget.dk

      Kilder:

      Tekforsøget.dk

      Fortæl jeres valg af nyheder

      Tekst på elevens side:

      Som afslutning på projektet skal I formidle nyheder og historier, som I synes, er vigtige at få udbredt.

      Refleksionsspørgsmål:

      • Hvilke nyheder vil I gerne formidle?
      • Hvordan skal nyhederne formidles?
      • Hvordan formidler man nyheder til unge?
      • Hvordan får man de unge til at interessere sig for, hvad der sker i verden?
      • Hvordan påvirker de sociale medier måden, vi får medier på?
      • Hvorfor er det vigtigt at vide, hvad der sker i verden?

      Fortæl jeres  egne valg af nyheder

      I skal nu formidle jeres egne nyheder. I kan vælge mellem to forskellige typer nyheder:

      Beskrivelser og vejledninger til begge værktøjer findes via et link under Digitale værktøjer.

      Husk at lave en plan for opbygningen af jeres radioudsendelse eller chat, inden I starter arbejdet i programmet.

        Vejledning:

        Eleverne har gennem hele forløbet, haft fokus på retten til at følge med i, hvad der sker i verden, samt hvordan nyheder påvirker os som mennesker.

        Nu, hvor de skal til at producere nyheder selv, er det vigtigt, at de holder fast i de overvejelser, de har gjort sig i forløbet. De skal ligeledes holde fast i resultaterne af deres arbejde med analysen.

        Uanset om de vælger at lave en radioudsendelse som podcast i Wevideo eller skabe en chatbot med nyheder i H5P, er planlægningsfasen vigtig.

        Kort om podcast

        En podcast er et lydoptagelse der udgives, så den kan høres når som helst.
        Elevernes radioudsendelser vil således blive udgivet, så andre kan lytte til dem.
        En podcast kan variere i længde og indeholde få eller mange lydeffekter, der understøtter lytteoplevelsen.

        Modtageren kan lytte til podcast på mobil, iPad eller computer.
        Man lytter til podcast via en podcast app, eller afspiller den direkte på en hjemmeside.

        Apples app ‘Podcasts’ er det mest benyttede program til at afspille podcasts på iPhones.

        På en android-telefon  skal man downloade en podcast app i Google Play. Der findes en række gode muligheder når man søger på Podcast.

        Læs mere om podcast med Wevideo

        Kort om chatbot

        En chatbot er en forudprogrammeret samtale, der er styret af programmeret teknologi.

        En chat er en samtale, der foregår i tekst eller tale gennem en computer, telefon eller anden enhed. Det særlige ved chatformatet er, at det tager udgangspunkt i brugerens valg og feedback på præsenterede valgmuligheder.

        Chatten styres af brugerens valg og giver brugeren en følelse af at styre samtalen.

        Når du bruger en chatbot, vil du ofte opleve, at den ikke kan svare på alt. I DRs chatbot, som eleverne skal analysere, kan man ikke skrive selv. Der bliver du bedt om at følge samtalen ved at bruge og vælge mellem knapper.

        Læs mere om chatbot i H5P Branching Scenario

        Planlægning af arbejdet

        Inden arbejdet startes skal der udarbejdes en plan for, hvordan udsendelsen eller chatten skal bygges op.

        På siderne WeVideo og H5P finder eleverne et planlægningsværktøj til deres arbejde

        Det kan være en god idé at tegne et visuelt billede eller bruge mindmap-værktøjet Mindmeister.

        Mindmeister er særligt anvendelig i forbindelse med planlægningen af, hvordan en chatbot skal fungere. Læs mere og se vejledninger

        Vejledninger til mindmeister findes på skoletubeguide

        Digitale værktøjer

        I arbejdet med forløbet anbefales følgende digitale værktøjer på Skoletube.

        I kan læse om værktøjerne i menupunktet digitale værktøjer.

        Vejledninger til værktøjerne findes på Skoletubeguide via genvejen herunder.

        Logbøger Book Creator

        Idégenerering padlet

        Præsentation Wevideo

        Galleri

        Alle billeder fra materialet findes på Google og i en ressourcekanal på Skoletube

        Alle billeder kan anvendes frit med kreditering CC:By UNICEF Danmark

        Fotograf: Finn Brasen